Har du en danseglad pige imellem 4½ og 5½ år? Så kan rytmeprinsesser meget vel være holdet I har ledt efter.
Holdet er for glade piger, som elsker at bevæge sig igennem leg og dans. Vi arbejder med rytmisk gymnastik, balance, styrke og smidighed igennem musik og leg. Vi leger forskellige lege på gulvet, bruger faldskærmen og bruger musikken til at arbejde med kroppen. Vi danser til kendte MGP-numre og andre sange der gør, at kroppen ikke kan stå stille!
Formålet er at have det sjovt og øge sine kropslige kompetencer igennem leg, dans og rytmisk gymnastik. Vi arbejder os igennem sæsonen hen imod at kunne deltage til den årlige forårsopvisning med en sjov lille serie.
Holdet er som udgangspunkt uden forældredeltagelse, men det er helt ok, at mor eller far er med på sidelinjen den første måned. Vi træner i bare tæer eller gymnastik sko og påklædningen skal ”bare” være tøj man kan bevæge sig i.
Jeg og vores fantastiske hjælpeinstruktører glæder sig til at tage imod jer til dans og rytme.
Hvis du har spørgsmål til holdet, kan du kontakte os her.