Fællestræning inden Lystrup PowerMix og Showholdet Lystrup

Om Fællestræning inden Lystrup PowerMix og Showholdet Lystrup

Fællestræning inden PowerMix-holdet og Showholdet:

Tid:  Tirsdag den 25. august kl. 16:00-20:30 og torsdag den 27. august kl. 16:00-20:30

Sted: Lystrup Idrætscenter - Gymnastikhallen spring

PowerMix & Showholdet Lystrup – Spring ind i et fantastisk gymnastikfællesskab!

Er du en øvet gymnast og klar til at tage din træning til næste niveau? Så har du nu muligheden for at blive en del af et af vores to stærke hold: PowerMix og Showholdet Lystrup!

PowerMix er et hold fyldt med energi, fællesskab og udvikling. Her får du en alsidig og udfordrende træning med fokus på både spring, styrke og sammenhold. Læs mere her 

Showholdet Lystrup er foreningens opvisningshold for de mest øvede gymnaster, der elsker at udfordre sig selv og være en del af et stærkt fællesskab. Holdet har fokus på lækker rytme, flotte spring, høj energi og stærkt fællesskab – og sammen skaber vi opvisninger med masser af kvalitet, udtryk og show.
Læs mere her .

Uanset hvilket hold du ønsker at blive en del af, er det vigtigt, at du deltager i disse to fællestræninger. Dagene inddeles efter klassetrin, hvilket giver både dig og instruktørerne mulighed for at finde den bedste løsning, så alle får en god oplevelse og bliver matchet med det rigtige hold og niveau.

🔹 Er du klar til at vise, hvad du kan? Tilmeld dig fællestræningen og bliv en del af et unikt gymnastikfællesskab, hvor træning og show går hånd i hånd!

Vi kan dog ikke garantere en plads på PowerMix eller Showholdet Lystrup. Holdene sammensættes ud fra niveau, samarbejde og kapacitet, hvilket betyder, at der kan være gymnaster, vi desværre ikke kan tilbyde en plads.

👉 Men fortvivl ikke! Hvis du ikke får en plads, har vi stadig fantastiske muligheder – blandt andet vores øvede hold fra 4. klasse, der træner en enkelt gang om ugen. Her kan du fortsætte med at udvikle dig og blive en del af et stærkt gymnastikfællesskab! Hvis du er i tvivl, om du vil kunne få en plads på
PowerMix eller Showholdet, anbefaler vi at tilmelde dig et af de andre hold. Får du plads på PowerMix eller Showholdet, refunderer vi kontingentet til det andet hold.

Ved spørgsmål kontakt da holdets instruktører på mail:
showholdetlystrup@lystrupifgymfit.dk



Info
Tirsdag, Torsdag
16:00 - 20:30
Årgang: 2011 - 2016
Gymnastik
Alle køn
Lystrup Idrætscenter - Gymnastikhallen
6 / 100

Aktiviteter

August
Tir
25
Træning- Prøvetræning Powermix og Showholdet
16:00 - 20:30
Lystrup Idrætscenter- Gymnastikhallen
Tor
27
Træning- Prøvetræning Powermix og Showholdet
16:00 - 20:30
Lystrup Idrætscenter- Gymnastikhallen

Mød instruktørerne

Profile Image
Instruktør
Alberte Sand 
Jeg hedder Alberte, er 25 år gammel og til dagligt arbejder jeg som sygeplejerske.
Dette er mit 5. år som instruktør på Showholdet Lystrup. Det er dog min 11. sæson som instruktør i foreningen og jeg har igennem årene haft mange forskellige aldersgrupper til spring.
Derudover har jeg selv været gymnast på Showholdet i mange år.
Profile Image
Instruktør
Inez Emilie Britorn Vestergaard
Mit navn er Inez, og jeg er rytmetræner på Showholdet.
Jeg er 24 år gammel, og ELSKER lækker gymnastik! Jeg har selv gået til gymnastik hele mit liv - bl.a. på DGI MiniREP, AGF Max og AGF øvede piger 1.
Jeg elsker en god omgang teknik og udfordrende sekvenser, så med mig kommer I til at nørde!
Instruktør
Astrid Boel
Jeg hedder Astrid, jeg er 19 år gammel og efter sommer skal jeg til at gå i 3.G.
Jeg elsker gymnastik, har dyrket det i mange år og er bl.a. selv tidligere gymnast på showholdet! Sidste år var jeg kun med på rytmesiden af showholdet men i år rykker jeg også med over på spring.
Jeg glæder mig til en masse fede tirsdage fyldt med lækker rytme og spring!
Profile Image
Instruktør
Ingrid Juul Jensen
Mit navn er Ingrid, og jeg er 21 år gammel og til dagligt arbejder jeg i en vuggestue.
Sæsonen 24/25 bliver min 8. sæson som instruktør her i Lystrup. Jeg har både været en del af foreningen som gymnast, hjælpeinstruktør og instruktør.
Jeg har de seneste år været en del af instruktørtemaet på Showholdet, og jeg ser frem til flere gode sæsoner. Jeg har i mange år selv dyrket gymnastik her i foreningen på Showholdet Lystrup, og det er det som drager mig til at lære fra mig.
Jeg ser frem til en mega god, lærerig og sjov sæson
Profile Image
Anne-Katrine Jensen
Profile Image
Sofie Lind Petersen
Profile Image
Lærke Østergaard
Profile Image
Karoline Morris

Kontakt instruktører på deres fælles holdmail

Tilmeldingsformular

HUSK

  • hvis du allerede har en Holdsport-profil, så kan du med fordel bruge den og samle alle dine aktiviteter på den samme profil
  • hvis du tilmelder dit barn, så skal du bruge dit barns Holdsport-profil eller oprette en Holdsportprofil til dit barn, så det er barnets navn og fødselsdato, der registreres - ellers
    • har instruktørerne ikke mulighed for korrekt fremmøderegistrering
    • kan vi ikke indberette retvisende medlemstal til Aarhus Kommune og ansøge om tilskud