Team Evelia - årg. 2019 - 2018

Om Team Evelia - årgang 2019-2018

Team Evelia er holdet for piger årgang 2019 - 2018, der elsker musik, bevægelse, dans og masser af fællesskab. Her møder man nye veninder, får sjove oplevelser – store som små, og bliver en del af et hold, hvor vi hepper på hinanden og udvikler os sammen.


Til træning skal vi danse, lave gymnastik, øve smidighed, balance og rytme – og selvfølgelig have det sjovt imens. I løbet af sæsonen lærer vi to flotte Grand Prix-koreografier: én med håndredskab og én uden håndredskab, som vi viser frem til opvisninger og konkurrencer.


Holdet er både for piger, der allerede elsker gymnastik, og for dem, der bare har lyst til at bevæge sig til musik og prøve noget nyt. Det vigtigste er lysten til at være med, lære nyt og være en del af et trygt og sjovt fællesskab fyldt med glimmer, grin og gode oplevelser.

Kontingentprisen inkluderer 2 times træning onsdag samt ekstratræninger på udvalgte lørdage/søndage - 3 gange á 2 timer.

Konkurrencelicens og deltagergebyr for deltagelse i konkurrencer og opvisninger bliver opkrævet som en særskilt betaling i november måned. Beløbet er endnu ikke kendt for 2027 konkurrencer og opvisninger, men forvent, at beløbet er omkring Kr. 400-600,-.

Der kan blive en merudgift på ca. kr. 300,- til leje/køb af dragt alt efter hvad vi aftaler som hold.

Derudover er der en merudgift til strømpebukser, hårnet, hårdims, træningssæt og træningsdragt på i alt ca. kr. 400,--800,-.

Alt dette snakker vi om på et informationsmøde i starten af sæsonen så alle er indforstået med hvor meget eller hvor lidt pigerne skal deltage i og dermed hvor meget det vil koste.

Vi har mulighed for at tage forskellige opgaver i løbet af sæsonen for at tjene penge ind til holdet, så vi kan holde udgifterne nede. Jo flere opgaver vi tager, jo billigere bliver det.

Vi håber på at se en masse søde ansigter, nye som gamle.

Info om Grand Prix gymnastik:
Grand Prix Rytme er en disciplin under GymDanmark hvor der er fokus på rytmisk gymnastik m/u håndredskaber. Det er en konkurrence disciplin for hold (8-14 pigegymnaster).

Vi arbejder med smidighed, balancer, rytmik, motorik og meget mere.

Holdene deltager i både opvisninger og Grand Prix rytme konkurrence i efteråret og foråret. Der vil være ca. 2-6 stævner vi deltager i. Det forventes, at gymnasten deltager i træninger, ekstra træninger samt opvisninger og konkurrencer. Det er vigtigt, at der meldes afbud til træninger i god tid, da alle er en vigtig brik på holdet og i fællesskabet.

Datoer for stævner og konkurrencer:
- Evt. 5. - 6. december 2026 deltagelse i Julekonkurrence i Farum - hvis holdet ønsker det
- 30 - 31. januar 2027 1. runde Forbundsmesterskab – Silkeborg (kun den ene af de to dage, men det er endnu usikkert hvilken)
- Evt. 21. februar 2027 Fællesstævne, Silkeborg
- 7. marts 2027 JM/FM, Grindsted
- 3. april 2027 LIF opvisning, Lystrup
- 1. eller 2. maj 2027 2. runde Forbundsmesterskab - Greve

Hvis holdet har din interesse, så kom med til prøvetræning. Efter vi har haft prøvetræningerne fordeler vi gymnasterne ud på holdene. Tilmelding til prøvetræning her.



Hvis du har spørgsmål til holdet, kan du kontakte os her.


Info
Onsdag
16:00 - 18:00
Årgang: 2019 - 2018
Gymnastik
tournament:female
Lystrup Idrætscenter - Gymnastikhallen
0 / 15

Aktiviteter

August
Ons
26
Træning - Team Evelia
16:00 - 18:00
Lystrup Idrætscenter - Gymnastikhallen - Spejl/Rytme
September
Ons
02
Træning - Team Evelia
16:00 - 18:00
Lystrup Idrætscenter - Gymnastikhallen - Spejl/Rytme
Ons
09
Træning - Team Evelia
16:00 - 18:00
Lystrup Idrætscenter - Gymnastikhallen - Spejl/Rytme
Ons
16
Træning - Team Evelia
16:00 - 18:00
Lystrup Idrætscenter - Gymnastikhallen - Spejl/Rytme

Mød instruktørerne

Profile Image
Instruktør
Karla Martine Dalsgaard Jørgensen
Hjælpeinstruktør
Frida Sønderby Sivholm